FESTEN

“Allerførst vil jeg gerne holde en tale for min far. Jeg har skrevet to taler, den ene er grøn, den anden er gul. Og du må selv vælge, hvad for en, det skal være.”
Man tror et kort øjeblik at alt er godt, men så kommer sandheden frem. Alt for længe har der været en mur i familien. Tavsheden har domineret og ingen formåede at bryde den, før nu.

Teater Malstrøm og instruktør Nanne Siff Rasmussen tager Thomas Vinterberg og Mogens Rukovs “Festen” i hænderne og trækker jer med ind, hvor det både gør ondt og man rammes dybt i sanseapparatet. Vi skal sammen være vidner til følelserne, krænkelserne og fortielserne.

Vi på Teater Malstrøm glæder os til at byde jer velkommen til en god aften sammen i de intime rammer på Det Bruunske Pakhus i Fredericia.
Forestillingen varer 2 ½ time.

Skuespil af Thomas Vinterberg og Mogens Rukow. Bearbejder: Bo hr. Hansen.

Forestillingen er uegnet for børn og unge under 15 år.

Praktisk info:
– Billetter fremvises ved døren, enten udskrevne eller på skærm.
– Studerende bedes fremvise studiekort
– Ved døren udleveres nummer. Adgang til salen sker i nummerorden
– Caféen, hvor der kan købes drikkevarer og snacks, åbner en time før forestillingen starter
– Dørene til salen åbner en halv time før forestillingen starter
– Publikum sidder på unummererede pladser
– Publikum med særlige behov: Der er gratis adgang for en ledsager til folk med handicap ved fremvisning af ledsagerkort. Billet til ledsagere skal købes (0 kr. + billetgebyr) ved at kontakte Billetten A/S. Mød venligst op en time før forestillingen starter, hvis der er behov for kørestoladgang
– Det er muligt at købe en hel forestilling. For mere info kontakt teaterleder Martin Bach Sørensen på martin@malstroem.dk
– Billetter købes på billetten.