Teater Malstrøm præsenterer:

SHOWDOWN – Burlesque • Dance • Diva

Spilleperiode: Efterår 2022

It’s showtime!

Læg hverdagens kedelige forpligtigelser på hylden, og træd ind i en ubekymret verden af musik, båret af ekstravagante divaer, lækre danse og et drys af glitter.
Igennem såvel live sang som playback, kan du opleve et show fyldt med energi, sensualitet, humor, æstetik og en god portion dramatik.
SHOWDOWN er en interaktiv forestilling, hvor publikum hver aften spiller en vigtig rolle i at kåre showets bedste, sjoveste, smukkeste eller skøreste performance. Fra start til slut vil publikum blive ført igennem showet af en konferencier i bedste Las Vegas stil.
Så vær med, når Teater Malstrøm atter en gang slår dørene op til et brag af et show!
Idé og instruktion: Sidsel Nygaard og Luise Falslund

Praktisk info:

– Aldersgrænse: 13+
– Billetter fremvises ved døren, enten udskrevne eller på skærm
– Studerende bedes fremvise studiekort
– Ved døren udleveres nummer – adgang til salen sker i små grupper i nummerorden
– Caféen, hvor der kan købes drikkevarer og snacks, åbner en time før forestillingen starter
– Dørene til salen åbner en halv time før forestillingen starter
– Publikum sidder på unummererede pladser ved små caféborde, hvor der er servering under forestillingen
– Publikum med særlige behov: Der er gratis adgang for en ledsager til handicappede ved fremvisning af ledsagerkort. Billet til ledsagere skal købes hos billetten.dk (0 kr. + billetgebyr). Mød venligst op en time før forestillingen starter, hvis der er behov for kørestoladgang

– Det er muligt at købe en hel forestilling – for mere information skriv til teaterleder Martin Bach Sørensen på martin@malstroem.dk

Varighed: ca. to timer inkl. pause