Teater Malstrøms historie

Teater Malstrøm i Fredericia blev stiftet i 2016 og opfører typisk 4 produktioner om året, heraf er en stor andel egenproduktioner.

Hver produktion spiller typisk 20 aftener.

Teatret tager i begrænset omfang på turné med sine produktioner.

Frivillige skuespillere med prof. organisering

Teater Malstrøm har høje ambitioner og satser på kvalitet og talentudvikling.

Vi har en semi-professionel organisering med professionelt uddannede fagfolk bag forestillingerne, såsom instruktør og kapelmester, voice coach, kostumier mv.

De medvirkende i forestillingerne er som oftest ulønnede amatørskuespillere, der har en passion for teater og gerne vil udvikle sig i professionelle rammer.

Derudover har vi mange frivillige, der hjælper til med de mange opgaver på teatret.